23948sdkhjf

Butiksavis risikerer straffesag

Forbrugerombudsmanden undersøger, om ”Super Avisen”, der omdeles gratis til dagligvarebutikker, har overtrådt loven ved at lade annoncører købe sig til positiv omtale.
Avisens chefredaktør Jørn Ackermann kan være på vej mod en straffesag for at lade annoncører købe sig til positiv omtale i avisen.

Redaktøren er blevet bedt gøre rede for, hvilke dele af avisen, annoncørerne betaler for, og hvilke der ikke betales for, og Forbrugerombudsmanden advarer om, at svaret kan indgå i en straffesag.

Jørn Ackermann benægter dog selv, at Super Avisen foretager skjult reklame.
– Det kunne jeg ikke drømme om. Det kan da godt være, at der er sket et eller andet undervejs, hvor man måske skulle have gjort opmærksom på en eller anden ting, men vi beskæftiger vi os ikke med skjult reklame, siger han.

Super Avisen var i 2004 genstand for en tilsvarende undersøgelse hos Forbrugerombudsmanden. Dengang blev sagen afsluttet ved, at avisen lovede at skrive ordet ”annonce” samt annoncørens navn på de såkaldte ”redaktionelle profilløsninger”.

Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at gå videre med en straffesag mod Super Avisen, kan også avisens annoncører risikere at komme i søgelyset. Det er ulovligt for en annoncør at betale for at få en redaktionel omtale koblet sammen med en annonce.

Brevet fra Forbrugerombudsmanden til Super Avisen kan læses i sin helhed her .

Læs mere i Dansk Handelsblad
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062